Jeans er blevet vores tids universelle bukser, i dag bruges jeans i hverdagen på arbejde og til fest!

Antallet af modeller og varianter er næsten uendeligt, hvis man ser på de store forhandlere, og det er ikke altid let at vide, hvad man skal købe.

I vores jeansguide går vi igennem nogle grundlæggende og basismodeller, der kan være nyttige, når man skal opdatere sin garderobe.

Pasform og bekvemmelighed er det, som de allerfleste værdsætter højest i et udseende, som man kan lide selvfølgelig, derefter pris og kvalitet/holdbarhed.

Priserne varierer meget, premiumjeans ligger omkring 1300-1800SEK i gennemsnit, mens man kan finde lavprisjeans for ca. 300kr til almindelige priser, et gennemsnitt på markedet ligger på ca. 600SEK.
Hvorfor er tøjet så billigt? Det skyldes hovedsageligt, at de fremstilles i fattige lande, hvor en søvnoperatør tjener en enkelt krone pr. Time! I Sverige ligger det på ca. 150SEK/time + alle skatter gebyrer og forsikringer.

HISTORIA

Jeansbehandlinger mm

JEANSTYGER

Forskellige Jeans

At købe jeans

Vedligeholdelse & Tøjtråd

Historien

Navnet på denim stammer fra byen Nimes, som allerede i det 18. århundrede fremstillede bomuldstøj i blå farvetoner af cypertvæv eller twill (diagonalvævet), som man plejer at sige i dag! "Indigo", som var billigt og gav en fin blå farve, blev brugt flittigt og kommer fra indigo-planten.

Søfolk fra Genova blev kaldt "Jeans" af amerikanerne, da de kom med bådene, og deres bukser menes at være et forbillede for Levi Straus og Jacob Davis, når de udviklede deres første "guldgraverbukser" i begyndelsen af 1870'erne.

I begyndelsen blev de slidstærke arbejdsbukser lavet af hamp i dens brune naturfarve, men senere gik Levi ́s over til blå bomuldstøj i fremstillingen, som de kaldte "Serge de Nimes" (twill fra Nimes) det blev forenklet af amerikanerne og blev "Denim" i stedet. Denne kombination blev meget populær, da den var blødere end hamp, finere farve og stadig holdbar.

I 1930'erne kom begrebet Jeans til Europa og først i slutningen af 1940'erne begyndte der at fremstilles herrejeans i Europa.

Jeanstyger

Denim er et vævet stof, som er en cypert eller twill som man også siger, fremstillet af bomuldsgarn.

Man bruger ofte farvet varp og ufarvet væv, hvilket giver det lysere og diagonale mønster på bagsiden, som man genkender hos denim. Læs mere om denim her

Selvedgedenim kommer fra gamle vævstole, hvor kanterne bliver faste og fine, men de var mindre, så stofferne blev kun ca. 60-80 cm brede. Levi’s gamle selvedgeans kendetegnes f.eks. af en rød stribe langs kanterne i en periode.

Da mere moderne vævstole blev udviklet, blev de gamle gradvist udskiftet, da de nye producerede dobbelt bredde på samme tid.
Japanerne opdagede disse gamle vævstole i 1980'erne og kunne godt lide den fine kvalitet, de vævede. De købte gradvist det meste, der var til salg fra amerikanerne, og har udviklet kvaliteterne yderligere.

Det, der kendetegner selvedgedenim, er dens faste bykanter, der ses, når man folder bukserne op, og dens rå karakter, der former sig og slides fint ind, efterhånden som buksen bruges. De fleste jeans i selvedge er i 100% bomuld og sælges helt ubehandlet (rådim) eller muligvis med en gennemskylling for at få overskydende farve, forkrympning og en blødere bukse.
Læs mere om Selvedge

Forskellige behandlinger af jeans

Stenvask, skylletøj,blekning og falske slid

Uvaskede jeans kaldes ofte for raw eller dry, de kan være stivere og fælde mere end jeans, der behandles forskelligt. Tørfældning varierer mellem forskellige denimkvaliteter og man bør tænke på dette, hvis man har lyse møbler derhjemme eller lyse bilklæder, også sammen med tøj/sko. Tørfældningen aftager som regel, efterhånden som malingen vaskes ud af jeans. Hvis et par rå-denim jeans bliver våde, kan de fælde rigtig meget med farve, men det varierer også med forskellige kvaliteter.

Stenvask er lavet ved hjælp af pimpsten historisk og udføres på meget mange jeans for at få en slidt brugt look, det kan være i kombination med andre slidbehandlinger som f.eks slidvik og nedslidte knæ/lår, som kan udføres med manuel slid på stoffet.

Rinsewash er en skylning, som man ofte skal gøre på stretchdenim, da den har tendens til at krympe meget, når den er nyproduceret, stretchen er udspændt på stofrullerne og trækker sig sammen efter vask, dette varierer lidt fra kvalitet til kvalitet.

Blegning sker ofte i forbindelse med stenvask, hvorefter man supplerer med blegemiddel i vasken for at få en lysere bukse.

Slid og slid udføres manuelt og er forskellige typer af mekanisk og kemisk slid på stoffet for at få frem ønsket slid/udseende.

I den seneste tid er det blevet mere og mere almindeligt med laserbehandling, som er effektiv og sparer arbejdsmiljø, vand og brug af kemikalier. Laser kan dog ikke frembringe slid overalt på bukserne, så enhver form for stenvask eller enzymvask skal alligevel udføres for at nætte udstående kanter osv.

Siden et par år tilbage er der begyndt at komme nye vaskebehandlinger med bl.a. ozon, som blegner og nøder denimstoffet ned til det ønskede udseende, hvilket siges at spare meget på vand og miljø.

Jeanspassformer

Slim-fit er en smal pasform ofte under knæet, men også på lårene, det der karakteriserer slim er netop den nedsænkende form med stram fodvidde, men stadig behagelig at bære i modsætning til en “stram skinny”, der næsten sidder som træningstajts på kroppen. For at få en behagelig pasform bruger man stretch i denimvævet, det der varierer er ofte tykkelse på stof i kombination med procent af stretchgarn, hvilket giver forskellige "flex" i materialet.

Regular (tapered) er lidt længere i benet, men alligevel let aftagende og giver lidt mere tilgivende silhuet end en slim, der strammer til lidt mere mod kroppen, denne pasform virker for de fleste, især hvis det er 1-2% stretch.

Klassisk er en lige videre pasform, der har eksisteret siden 1950'erne ofte i 100% bomuld, men med 1-2% stretch får man en skøn bukse med god bevægelsesvidde allerede fra start, uden stretch plejer det at tage op mod et halvt år at gå ind i buksen, før den formede sig og bliver rigtig skøn.

Loose fit er endnu længere end klassisk, den er ikke så almindelig på herresiden.

En anden vigtig detalje, når det kommer til pasform, er taljens højde. Lav, medium eller høj talje påvirker ret meget afhængigt af kropsform. Medium “waist” er en klassisk talje, der passer til mange og plejer at sidde godt på de fleste, lav talje har tidligere været populær, da det var moderne med bukserne hængende på hoften. Høj talje får et lidt mere stilfuldt udtryk, hvis man vil være lidt mere klædt.

Hvis man ønsker, at bukserne skal holde pasformen godt selv efter en dags brug, bør det være en kvalitet, der ligger på mindst 11oz i tykkelse og 1-2% stretch(elastan,spandex,lycra) er det mere stretch eller tyndere stof, så bukser har tendens til at strække sig ud og blive sække efterhånden som de bruges, men de vender tilbage til deres oprindelse efter vask normalt set. Billedet viser vores Slim-Regular-Classic side om side

At købe jeans

At købe jeans er ikke altid det nemmeste, men først skal man beslutte sig for hvilken farvetone man vil have, slid eller ej og lidt generelt hvad man kan lide, når det kommer til knap, dragekæde, nitter og brodyrer.

Tænk over, hvad man skal have ovenpå. En mere lige bukse egner sig ofte bedre, hvis man skal bære jakke, og en lysere bukse passer fint som casual til strikede trøjer og ledige tøj.

Pasform efter kropstype er noget man kan have i tankerne, har man lidt kraftigere ben, så bliver det ofte flottere, hvis man vælger regular eller klassisk model, der udjævner formen mere end en strammere bukse.

Har man lidt kortere ben, kan en høj talje visuelt forlænge benene og omvendt, hvis man er høj.

Lavere talje kan medføre, at bukserne kommer under maven, hvilket er mere synligt, end hvis man bruger en model med højere midje, der omslutter den naturlige taljes plads.

Er man slank, kan en regular fit give lidt mere volumen, mens en strammere model slimmer til udseendet ekstra.

Vi anbefaler stretch hvis man vil have en lidt strammere pasform, men også en regular og klassisk sidder godt med 1-2% stretch uden at miste pasformen, hvis man vælger en god kvalitet.

Vil man have mere stretch 3-6% så mister de pasformen lidt hurtigere, men komforten er skønnere, hvis man fx skal bevæge sig meget i bukserne. Hvis man vasker dem, så går de igen.

Taljen er vigtig, når man prøver bukser, den må ikke være for stor, er den lidt stram, så strækker den sig med tiden, især hvis der er stretch i jeans, men selv en bomuldsbukse giver efter et par måneder.

Benlængden er en smagssag, men det kan være godt at tænke på, at jeans i 100% bomuld krymper en del på længden og især rådenim i selvedge, nogle gange 1-2 længder, men normalt 1-2 cm lidt afhængigt af kvaliteten.

Tips til! Hvis man skal gå op et par størrelser i taljestørrelse så kan bukserne blive lidt godt store i benene til tider, så kan slimhindeførsel, der er smalere i fødderne blive rigtig godt, hvis man stadig vil have en regular dressed pasform.

Skal man have sneakers, så er det pænt, hvis bukserne går til fodknoglerne en finere sko eller støvle kan gå ned mod hælen, prøv nogle yndlingsbukser med sko på og måle og se i mål-tabellen, hvis der er, så får man en god følelse eller så måler man direkte på favoritbuksenes indre benlængde.Størrelsesguide

OBS er! Vigtigt at tænke på med hensyn til størrelser er, at det varierer mellem forskellige jeans mærker, en W34 hos et jeans mærke kan være en W36 hos et andet! Vi anbefaler, at I måler jeres yndlingsbukser i talje, lår og benlængde, så man plejer at ende mere rigtigt fra starten.
Størrelser på jeans benævnes i tommer, det første tal 32" er taljemåden (W) og det andet 30" benlængde (L), altså 32/30 som er almindelige betegnelser for jeans men også andre bukser.

Størrelseshjælp : Længde og vægt plejer at være en generel indikation på, hvilken størrelse man skal have, så kan faktorer som kraftige lår/ben eller huller på maven naturligvis påvirke, at man skal gå op i størrelse.

Her forsøger vi at angive lidt omtrent hvor det plejer at ligge størrelsesmæssigt med vægt og længde som reference.

Disse mål er omtrentlige ud fra vores bukser og en mands generelle kropsstørrelse. For at sikre størrelse skal du måle din talje, din højde og din vægt for at se, hvor i størrelsestabellen dine kropsstørrelser passer bedst. Er man forholdsvis høj og slank, kan man være nødt til at gå en størrelse ned.

Forvaltningsråd

Mangler du noget? Hjælp os med at forbedre Jeansguiden, dine kommentarer er vigtige for os!

more to read

Klædningsguiden

Om Selvedge Denim

Journalen

care guide

Om denim

Om Stretch Denim