Selvedgedenim! Hvad er det?
Selvedgedenim kommer fra gamle vævstole, hvor kanterne bliver faste og fine, men de var mindre, så stofferne blev kun ca. 60-80 cm brede. Levi’s gamle selvedgeans kendetegnes f.eks. af en rød stribe langs kanterne i en periode.
Da mere moderne vævstole blev udviklet, blev de gamle gradvist udskiftet, da de nye producerede dobbelt bredde på samme tid. Japanerne opdagede disse gamle vævstole i 1980'erne og kunne godt lide den fine kvalitet, de vævede. De købte gradvist det meste, der var til salg fra amerikanerne, og har udviklet kvaliteterne yderligere.
Det, der kendetegner selvedgedenim, er dens faste bykanter, der ses, når man folder bukserne op, og dens rå karakter, der former sig og slides fint ind, efterhånden som buksen bruges. De fleste jeans i selvedge er i 100% bomuld og sælges helt ubehandlet (rådim) eller muligvis med en gennemskylling for at få overskydende farve, forkrympning og en blødere bukse.
Det, der gør selvedge jeans dyrere, er, at man bruger bykanten til for- og bagstykket, hvilket gør det sværere i tilskæringen, som man så skal gøre manuelt, og det er ikke muligt at lægge mange lag stof på hinanden og skære ud med den rigtige præcision for at opretholde korrekte mål på delene. At vævstolene desuden væver tyndere stoffer betyder, at man kun får fremstillet halvdelen af så meget materiale på samme tid.
I princippet alle stoffer har en form for bykant, hvor de sidder fast i vævstole, men da det er blevet en "udseende detalje", så gør man bykanterne ekstra fine på selvedgedenimen, som man derefter bruger såvel i bukserne som på andre dekorative steder som f.eks. på en lomme eller i en gylf.
Mere om denim
Selvedgedenim er i dag blevet lidt af denimens "Rolls-Royce" og man er begyndt at fremstille jeans i både genanvendt bomuld og andre miljøvenlige materialer. I dag er der også selvedgedenim med stretch i garnerne, da det er blevet mere og mere populært.
Når det kommer til at fremstille god selvedgedenim, så er der en række faktorer, der påvirker stoffets egenskaber, bl.a. bomuldens kvalitet, garnets tykkelse og vævningsteknikken, grove garner gør, at stoffer generelt bliver tyndere og dårligere mod slid, mens finere tætvævede kvaliteter tåler mere, det er ikke altid de kraftige tykke selvedgejeans, der er de mest holdbare og bedste, selv om mange vil tro det.
Andre faktorer, der påvirker slutresultatet, er også hvilken type indfarvning man anvender. Her er der en række forskellige kompositioner af farvestoffer og indfarvningsmetoder, som man anvender i forbindelse med fremstilling af forskellige nuancer af jeansblå, historisk har det været "indigo" som blev brugt til at farve stoffet blå og mange bruger stadig indigo som basis, når det skal komme frem jeansblåt.
Nogle kendte væverier, der fremstiller japansk selvedgedenim er bl.a.: Kaihara, Kuroki, Kurabo, Collect(Japan blue group), Nihon Menpu, Nisshinbo, Toyoshima men der er flere i Japan, der væver fine stoffer.
Cone Mills North Carolina (USA) er måske et af de historisk mest berømte væverier? Cone fremstillede al denim til Levi Strauss Co fra ca. 1915 og frem til at Levi ́s flyttede produktionen til udlandet, Cone findes stadig i dag, men produktionen foregår ikke længere i USA.
Candiani fra Milano (Italien) er et af Europas største væverier af denim og de fremstiller stadig en del selvedge kvaliteér og arbejder meget aktivt med miljø og bæredygtighed. Et andet rigt italiensk væveri er Berto, som også har en lang historie med at fremstille selvedge og denim.